Haderslev Kommune - Bosteder
link til forsiden
Handicap, Socialpsykiatri og MyndighedVisitationLovgivningAdministrationen HandicapSe alle bosteder
Bostedet Diagergaard
 
Forsiden > Bostedet Diagergaard > Hverdagen 
 
Print siden Print Læs siden op Læs siden op
Hverdagen

Hverdagen kan se meget forskellig ud fra beboer til beboer, dog vil enkelte ting være fælles for alle.

Som beboer på Diagergaard er der mulighed for beskæftigelse i dagtimerne, i gartneriet som også er beliggende på Diagergaard. Det er også muligt, i samarbejde med kontaktpersoner, at finde et beskæftigelselstilbud/praktikplads udenfor Digagergård.

På Diagergaard har vi flere fællesarealer, bl.a. en fælles tv-stue hvor der er mulighed for at se tv-programmer og film sammen med øvrige beboere og personale. Vi har desuden WII-spillemaskine, bordtennisbord og poolbord til rådighed. 

Vi deltager hver uge i aktiviteter arrangeret af socialpsykiatriens sportsklub, VHG-Syd. Aktiviteterne er bl.a. svømning & dans.

Personalet på Diagergaard hjælper gerne med at formidle kontakten til socialpsykiatriens dagtilbud, Brugerhuset i Haderslev og Kolibrien i Vojens. I Brugerhuset og Kolibrien er der mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter dagligt, samt tilmelde sig div. endags-ture og ferierejser.


Måltider:

Kl. 7.00 - 10.00 er der mulighed for morgenmad for alle.

Kl. 12.00 er der fælles frokost for dem der er tilmeldt frokost-spisning

Kl. 15.00 - 15.30 er der mulighed for eftermiddagskaffe for alle.

Kl. 18.00 er der fælles aftensmad for dem der er tilmeldt aften-spisning.

Kl. 20.00-20.30 er der mulighed for aftenskaffe for alle.

Er man tilmeldt frokost- og/eller aften-spisning deltager man også i madlavningen. Beboerne har maddag på skift. Den beboer som har maddag, er samme dag på indkøb med personalet. Selve madlavningen foregår ligeledes altid med støtte fra personalet.

På Diagergaard arbejder vi med at kosten skal være sund, varieret og forholdsvis fedtfattig. Der vil derfor f.eks. altid blive serveret salat/grønt til den fælles aftensmad.